Cometen står over næste løbsdag

De mange nye oplevelser og en relativ hård debut på Bornholm gør, at træner Frank Mikkelsen lader Comet Elkær stå over på næste løbsdag.

Cometen ventes derfor før at starte 3. juli i et løb, hvor han atter får tillæg.

Løbet, træneren har kig på, er et løb over 2.120 meter for heste med en indtjening på op til 27.000 kroner.

Cometen vil således få et tillæg på 40 meter i volten.

– Jeg påtænker at give ham et løb tilsvarende i går (tirsdag), så han kan lære banen at kende og også blive fortrolig med opgivelserne på banen, når der er flere heste.

Han er lidt af en enspænder, der også i folden mest holder sig for sig selv, siger Frank Mikkelsen, som er tilfreds med hestens debut, hvor det blev til en femteplads fra startspor 9.

– Han fik på grund af sin galop ikke den bedst tænkelige start. Han kom godt igen, men kom til at ligge bag nogle heste, som ikke rigtig ville fremad, så han måtte ud i tredje spor, forklarer Frank Mikkelsen.