Therideofalifetime udgik
Det blev ikke til nogen start for Stald Bornholm.nus Therideofalifetime og Frank Mikkelsen på Bornholms Brand Park.
Lørdag skulle Stald Bornholm.nus Therideofalifetime og Frank Mikkelsen have startet i prøveløbet på Bornholms Brand Park, men træneren valgte at slette hesten som følge af halthed, og den skifter nu træner.
»Træner Frank Mikkelsen har haft ham på banen i Almindingen, men fornemmelsen er, at hesten ikke bryder sig om den lille bane, selvom han ellers har fungeret fint hjemme på træningsbanen i Ibsker«, siger Bjarne Hansen.
»For at teste, om det kan gøre en forskel med en større bane, bliver han nu sendt i træning hos René Jonassen på Skovbo. Her satser vi på at få ham godkendt i prøveløb hurtigst muligt«, fortsætter Bjarne Hansen.
»Hvis det viser sig, at han reelt har mere at byde på, når forholdene passer ham bedre, vurderer vi muligheden for at afhænde ham – og i stedet finde en ny hest til stalden i samme klasse, altså under 100.000 kr. i præmiesum«.
»Vi følger udviklingen tæt og vender tilbage med nyt, så snart der er nyt fra Skovbo«, afrunder Bjarne Hansen.