Jewellery Rain anden

Jewellery Rain med Jonas Mikkelsen (Foto: Torben Ager)
Der var Jewellery Rain, der klarede sig bedst af Stald Bornholm.nus to anpartsheste ved løbene mandag middag på Bornholms Brand Park.
Jewellery Rain og Jonas Mikkelsen kunne overtage spidsen efter en omgang, men på sidste langside måtte den slippe føringen. Parret holdt til andenpladsen i 1.21,5/2140 meter snore. Det var 2.850 kroner i præmie.
Til gengæld fik Capture og Frank Mikkelsen ikke med udfaldet at gøre. Efter en rolig indledning, kom hesten fremad og ramte fjerde par indvendigt. I sidste sving blev det dog til galop og efterfølgende diskvalifikation.