Hi Was The Night vandt

Hi Was The Night med Frank Mikkelsen (Foto: Torben Ager)
Stald Bornholm.nu kunne glæde sig over en sejr og en fjerdeplads ved sæsonpremieren på Bornholms Brand Park. Sejren stod Hi Was The Night og Frank Mikkelsen for.
I optakten til løbsdagen forleden “glemte” vi Hi Was The Night, der er lejet til midten af maj. Det blev til sæsondebut med mersmag på Bornholms Brand Park, da den vandt med Frank Mikkelsen i sulkyen.
Ekvipagen sad godt med fra start, og kunne overtage spidsen med lidt under halvanden omgang til mål. Parret sejrede sikkert i 1.20,0/1880 meter snore. Der var 5.000 kroner i førstepræmie. Se løbet her.
Capture kom til at sidde i ryggen på den førende Marvellous Tooma med Jonas Mikkelsen og herfra blev det til en fjerdeplads i 1.19,8/2440 meter auto. Fjerdepræmien beløb sig til 1.550 kroner. Se løbet her.