To andenpladser i to starter

Gullfoss og Frank Mikkelsen (Foto: Torben Ager)

Gullfoss var tæt på karrierens første sejr, mens Fenwick også var fremme i afgørelsen, da Stald Bornholm Nus to heste tirsdag aften var til start med deres fælles træner Frank Mikkelsen på Bornholms Brand Park.

Fra start kunne Gullfoss sætte sig på spidsen, hvor den åbnede de første 500 meter efter 20,6, inden at tempoet blev dæmpet en smule frem mod den første kilometer, der blev afviklet efter 21,4.

I opløbet fik Best Of Magic hullet, og kunne akkurat stryge forbi til sejr foran Gullfoss, der besatte andenpladsen i 1.21,0/1860 meter auto. Der var 1.700 kroner i andenpræmie.

Modsat Gullfoss fik Fenwick et løb i ryg på den førende Frøns Hjorshøj undervejs, og herfra kunne den tage andenpladsen i 1.21,6/2120 meter snore. Andenpræmien beløb sig til 3.000 kroner.