Sejr og andenpladser

Fenwick vandt sin farfars mindeløb med Jonas Mikkelsen (Foto: Torben Ager)
En herlig anden pinsedag for Stald Bornholm Nu med én sejr og to andenpladser til anpartsstaldens tre heste. En sejr, der blev hjemtaget af trænersønnen Jonas Mikkelsen, der vandt sin farfars mindeløb på Bornholms Brand Park.
Fenwick og Jonas Mikkelsen sørgede for glæde blandt anpartshavernes medlemmer. Den kom til at sidde udvendigt for førende Frøns Hjortshøj undervejs, og herfra kunne den afgøre til sejren i 1.24,1/2120 meter snore. Der var 5.000 kroner i førstepræmie.
Capture og Frank Mikkelsen var også med fremme. Ekvipagen var længe førende, men måtte se sig passeret til slut af Cerosso/Mads Petersen. Det blev til en andenplads i 1.20,7/3040 meter snore. Andenpræmien var 3.750 kroner værd for Capture.
Endelig blev det også til en andenplads for Gullfoss, hvor træneren Frank Mikkelsen også sad i sulkyen. Andenpladsen på afstand af vindende Hashtag Shadow/Michael Skovmose blev hjemtaget i 1.23,0/1860 meter snore. Det var 3.750 kroner i præmie.