Flot andenplads til Capture

Stald Bornholm Nus Capture leverede en fremragende præstation, da den tirsdag aften startede på den svenske derbybane Jägersro med Frank Mikkelsen i sulkyen.

Fra 20 meter tillæg havnede Capture som sidste hest i feltet, mens Argo Lux tog føringen. Sidstnævnte åbnede i 16,4/500 meter og 14,1/1000 meter.

På en god afslutning ned gennem opløbet nåede Capture frem til andenpladsen i 1.15,0/2160 meter snore. Der var 17.500 svenske kroner i andenpræmie til Capture.