Fenwick klarede sig bedst
Stald Bornholm.nu havde to heste til start lørdag. Duoen Fenwick og Eternity La Marc med deres fælles træner Frank Mikkelsen, hvor Fenwick klarede sig bedst.
Fenwick fik et roligt løb i fjerde par indvendigt undervejs og kom i avancement i andet spor på sidste langside, og fireåringen nærmede sig med hastige skridt de forreste.
Det blev dog “kun” til en fjerdeplads i 1.23,4/2440 meter auto til 750 kroner, idet Fenwick akkurat ikke nåede forbi Frangus Hooligan i kampen om tredjepladsen.
Til gengæld måtte Eternity La Marc forlade banen uden præmie. Efter startgalop kom hesten frem, inden det atter blev til galop i sidste sving med diskvalifikation til følge.
Foto: Torben Ager