Ingen derby for Eternity

Der bliver ingen derbyprøver eller derby for Stald Bornholm.nus Eternity La Marc, der i stedet har sigtekornet indstillet mod en kommende start i Sverige.

Onsdag blev pointberegningen til Dansk Trav Derby 2020 offentliggjort. Det var uden Stald Bornholm.nus Eternity La Marc blandt de anmeldte til løbet om det blå bånd.

Træneren Frank Mikkelsen har i stedet sigtekornet indstillet mod en start på Tingryd i Sverige, søndag den 16. august, hvor staldkammeraten Herman K også anmeldes.

Efter montéstarten i aftes, bliver de kommende par starter også med rytter for canadiskfødte Any Given Monday, mens der ikke er lagt nye planer for Comet Elkær.

Arkivfoto: Torben Ager