Eternity La Marc vandt

For andet år i træk var Stald Bornholm.nus Eternity La Marc sin årgangs bedste. Efter sejr i treårsmesterskabet i fjor, vandt den tirsdag aften fireårsmesterskabet.

Efter en rolig indledning havnede Eternity La Marc i tredje par indvendigt. Forinden havde Livi Offshore galoperet fra start, mens Blackbird S slog over i galop i første sving.

I fronten overtog Brave Sensation føringen fra Herman K, men kort efter galoperede begge hest. Fra tredje par indvendigt sad Eternity La Marc nu pludselig i spids.

Eternity La Marc holdt et godt tempo undervejs med 20,9/500 meter og 21,6/1000 meter, og ingen formåede at passede den veludseende hoppe med John Mikkelsen.

Mod slutningen kom flere heste tæt på, men Frank Mikkelsen-trænede Eternity La Marc klarede sig i mål i 1.20,7/2440 meter auto. Der var 12.500 kroner i førstepræmie.

Det er andet år i træk, at Eternity La Marc vinder sin årgangs mesterskab. I fjor sejrede hoppen i treårsmesterskabet. Ved begge lejligheder har John Mikkelsen styret til sejr.

Efter seneste forfeit opretholder Eternity La Marc fortsat engagement til Dansk Hoppe Derby 2020. Der er tilmelding til samlet pointberegning tirsdag den 4. august.

Prøverne køres fredag den 14. august på Charlottenlund Travbane, mens Dansk Hoppe Derby afvikles lørdag den 29. august, hvis hoppen kvalificeret sig via prøven.

Any Given Monday tredje

Foruden Eternity La Marc havde Stald Bornholm.nu og Frank Mikkelsen også canadiskfødte Any Given Monday til start på den lille 580 meter-ovalen i Almindingen.

John Mikkelsen havde også fået chancen bag Any Given Monday, der fik et perfekt løb i andet par udvendigt undervejs, mens Diamondwind førte an for Frank Mikkelsen.

Any Given Monday tog ikke afgørende meter ind og måtte “nøjes” med tredjepladsen i 1.18,5/1860 meter auto. Der var 1.200 kroner i tredjepræmie til Stald Bornholm.nu.

Fotos: Torben Ager