Cometen blev lukket inde uden angrebschance
Det gik præcis som Simone Mikkelsen havde frygtet forud for tirsdagens løb på Bornholms Brand Park: Comet Elkær ville blive lukket inde.
Comet Elkær var spillernes favorit, men Simone Mikkelsen var forhindret i at komme til angreb. Oven i købet blev parret generet i opløbet, da en anden hest pludselig skiftede spor, så Simone måtte tage op i Cometen i fuld fart og skifte fra andet spor til inderbanen. Men Cometen bevarede koncentrationen og det blev til en fjerdeplads, og kræfter sparet så han snart kan starte igen.
Sorrento med Terese Mikkelsen vandt i tiden 20,0. Comet Elkær løb i 20,6.
Sir William med Frank Mikkelsen fra startspor 7 i anden række kom i mål som nummer fem, 0,6 sek. efter vinderen April Hydrup med Kim Hjort (som fik start i første række).
Så William udvikler sig stille og roligt frem mod årets store opgaver, som i første omgang bliver kvalifikation til finalen i Bornholmsmesterskabet.
Alle tre heste, Any Given Monday, Comet Elkær og Sir William ventes til start på tirsdag.
PS.
Vi glemte at trække lod om teaterbilletter, så der er dobbelt lodtrækning på tirsdag.
Foto: Torben Ager / Travfoto Bornholm