Any Given Monday forsøges igen på lang distance

Frank Mikkelsen forsøger igen med supersprinteren Any Given Monday på en af de længere distancer.

Det er 27. april i anden afdeling af Golden League. Løbet er 2.160 meter med autostart og der er 7.500 kroner til vinderen samt ærespræmie til vinderens ejer, kusk og staldmand.

Et startspor 1-4 vil være at foretrække, men i år er der mange rigtig gode heste med i Golden League.

I første afdeling af Golden League, hvor distancen var længere, lykkedes det for den starthurtige brune canadier fra startspor 5 at komme i ryg på Fernandinho B R, som viste sig helt suveræn på de 2.440 meter.

Fjerdepladsen til Any Given Monday gav 6 point i Golden League og en pengepræmie på 750 kr.

Foto: Torben Ager / Travfoto Bornholm