Forslag om udvidelse af bestyrelsen
Bestyrelsen i Stald Bornholm.nu bør snarest udvides, fra tre til fem medlemmer og med to suppleanter.
Det besluttede en enig bestyrelse i dag at foreslå på den kommende generalforsamling, som holdes 2. april kl. 18:00 på Svaneke Bodega.
Begrundelsen for at bestyrelsen skal udvises skal ses på baggrund af en væsentlig større aktivitet end tidligere, blandt andet på med driften af to heste og flere medlemmer samt et ønske om flere medlemsaktiviteter.
På valg på generalforsamlingen er kasserer Tine Pedersen, og bestyrelsen vil foreslå genvalg, hvilket Tine Pedersen er villig til.
Bestyrelsen foreslår også, at den nuværende suppleant, Rigmor Lassen, der også er på valg, bliver valgt til fast plads i en udvidet bestyrelse. Hvis bestyrelsen ikke udvides, er der forslag om genvalg som suppleant.
Da bestyrelsen forventer at få opbakning til at udvide bestyrelsen, vil den gerne have forslag til nye medlemmer.