Generalforsamling i Stald Bornholm.nu

Stald Bornholm.nu afholder generalforsamling 2. april kl. 18:30 på Svaneke Bodega.

Stalden er vært ved spisning inden generalforsamlingen.

Blandt gæsterne er træner Frank Mikkelsen, som vil give en status på staldens heste; Comet Elkær og Any Given Monday.

Desuden kommer Bente Finne, som på travdagene står for klargøringen af Comet Elkær, og fortæller om hans særlige vaner og hvorfor det er så vigtigt med faste rutiner, inden han skal i løb.

Der bliver også tid til det populære Bingolo, med flotte præmier. Desuden er der planlagt et underholdende indslag.

Dagsordenen udsendes senere.