Any Given Monday vandt let

Therese Mikkelsen blev lørdag vinder af Circle K Rytterserien og dermed Bornholms bedste montérytter.

I det flotte vejr på Bornholms Brand Park og foran næsten 800 tilskuere sejrede Therese Mikkelsen med Any Given Monday til 3.200 kroner i førstepræmie.

Den brune canadier havde startspor i anden volte, men sad kort efter start i ryggen på førende Winston E M.

I opløbet viste Any Given Monday, at det ikke er uden grund, han er regerende Bornholmsmester i monté og trak fra, hvorefter han forsvandt til en let sejr.

Any Given Monday er med sejren med i opløbet om at blive Årets Hest på Bornholm, og den har vundet over 50.000 kr. i præmiepenge.


Se løbet her

Fotos: Torben Ager