Andenplads til Comet Elkær
Trods bagspor lykkedes det lørdag Frank Mikkelsen at få kørt Comet Elkær frem til en andenplads og 1.300 kroner.
Løbet blev vundet af Annabell Butcher med Michael Skovmose, som fra startspor 3 satte sig på føringen.
På opløbet måtte træner Frank Mikkelsen give sin hest et rap med pisken, og det kom til at koste en bøde på 400 kr. for ureglementeret drivning.
– Han sagtnede pludselig farten i opløbet, og det var nødvendigt at minde ham om, at opgaven ikke var løst endnu, forklarede Frank Mikkelsen efter løbet.
Comet Elkær har nu vundet 16.750 kr. i regi af Stald Bornholm.nu.
Foto: Torben Ager