Comet Elkærs løb blev spoleret
Det gik helt skævt, da Comet Elkærs løb lørdag eftermiddag blev spoleret allerede fra start.
Cometen havde spor 6, lige bagved 1 Rock O’kay med Kim Hjort. Men den forreste hest kom langsomt fra start og galoperede i første sving. Derfor blev Frank Mikkelsen tvunget til tage op i Comet Elkær, hvilket fik den ellers travsikre hest til at slå over i galop.
Herefter var løbet ødelagt. Comet Elkær faldt helt ned som bagerste, og kørte så at sige kun som træningsløb. Frank Mikkelsen valgte da også at give op. Da de forreste heste havde passeret målstregen, vendte Frank Mikkelsen Comet Elkær om for at køre tilbage til stalden.
Løbet blev vundet af Bellwood kørt af Mads Petersen.
Arkivfoto: Torben Ager