Meget på spil i BM-finalen

Der er meget på spil, når Årets Supersprinter på Bornholm, Any Given Monday på næste søndag deltager i finalen i Rønne Revisions Bornholmsmesterskab på Bornholms Brand Park.

Efter en overbevisende sejr i sin prøve til Bornholmsmesterskabet ligner Any Given Monday og kusk og træner Frank Mikkelsen ifølge flere eksperter øjeblikkets favorit i finalen. Ikke mindst på grund af startspor 1 til den starthurtige vallak.

Den brune canadier kan endda skriver historie ved at blive dobbelt mester, idet den 8-årige vallak for lidt over en uge siden vandt banens Nordvigs Montémesterskab med Therese Mikkelsen – også i overbevisende stil.

Det er kun sket en gang tidligere, at en af banens heste har vundet BM i både monté og sulky samme år. Det var Crown Maker i 2007.

Oftest sejrende hest
Vinder Any Given Monday BM-finalen vil den blive Bornholms oftest sejrende hest i år.

Aktuelt er Wega Vang med fem førstepladser og en andenplads øverst på listen, tær forfulgt af Any Given Monday – ligeledes med fem førstepladser, men to tredjepladser.

Any Given Monday er også blandt sæsonens mest vindende heste, og en sejr i BM vil indbringe supersprinteren 25.000 kr. og sende den på førstepladsen.

Aktuelt er Wega Vang med 38.750 kr. den mest vindende foran Baltic Baunely med 37.550 kr. Any Given Monday har vundet 32.650 kr., men en BM-sejr vil bringe ham op på 57.650 kr., så vil han blive svær at hente inden sæsonafslutningen.

Så der er meget på spil næste søndag!

Foto: Torben Ager