Godkendt femteplads til canadieren

Efter det meste af løbet at have ligget som nummer og i en position i andet spor 15-20 meter efter spidshesten, var kræfterne brugt op, da Any Given Monday nåede opløbssvinget.

Det rakte til en femteplads i sjette afdeling af Golden League for den brune canadier på distancen på 1.600 meter.

Træner og kusk Frank Mikkelsen sagde allerede før løbet, at det ville blive et svært løb fra en startposition i anden række bagerst i feltet. Så efter omstændighederne var Any Given Mondays præstation godkendt, og han er fortsat blandt de fem første i den samlede stilling i Golden League.

Vinder af løbet var Wega Vang (billedet), der med den femte sejr af seks mulige cementerede sin uindtagelige førsteplads i løbsserien for banens bedste heste. Det var også hestens femte start i ligaen fra startspor 1!

Wega Vang kørt af John Gommans førte fra start til mål. På de sidste meter kom både Niels Kristian Hansens Solon og Tom Olsens Santana Ås forbi en træt Sky Line med Betina Lund, som havde fulgt godt med i ryg på Wega Vang hele løbet.

Foto: Torben Ager