Any Given Monday har muligheder
Any Given Monday har trukket startspor 6 i fjerde afdeling af Golden League på tirsdag på Bornholms Brand Park – og har gode muligheder for avancement.
Wega Vang, der fører ligaen, har startspor 7.
Distancen er 2440 meter med autostart.
Da to af Any Given Mondays nærmeste konkurrenter ikke stiller til start, burde der være basis for avancement i den samlede stilling. Det er således ikke urealistisk, at Any Given Monday kan rykke op fra fjerdepladsen til andenpladsen, da det blot kræver 6 point.
Det bliver lidt at et kunststykke. For der skal køres om en god placering for at få så mange point som muligt. Omvendt skal hesten også spares, da den skal ud i supersprint over 1.000 meter fem dage efter.
Da Wega Vang ser ud til at være urørlig på førstepladsen – og Any Given Monday næppe kan opnå bonus ved at vinde finalen – så er der nok fra træner Frank Mikkelsen hovedvægt på at spare hesten til det hårde sprinterløb, som der vil være mere status i at vinde.
Feltet ser således ud:
1. Rolling Simoni – Michael Dahl Pedersen
2. Solon – Niels Kristian Hansen
3. Streetwise – Egon Jensen
4. Picasso Jetset – Stefan Lind-Holm
5. Return to Sweden – Bent Dahl
6. Any Given Monday – Frank Mikkelsen
7. Wega Vang – John Gommans
8. Spirit Laser – Tonni K. Mogensen
9. Squid – Kim Hjort
Stillingen
Wega Vang: 57 point
Santana Ås: 28
Rambo Flex: 23
Any Given Monday: 22
Streetwise: 20
Solon: 18
Spirit Laser: 11
Picasso Jetset: 11
Atomic Rain: 8
Horton: 3
Danedream: 3
Fool’s Gold: 3