Any Given Monday starter i anden række
Fjerde og sidste indledende afdeling af Golden League bliver en svær opgave for Any Given Monday, som har trukket startspor i anden række.
Fra spor 6 skal han forsøge at hænge på ligaens førende hest Santana Ås, som har fået startspor 1 på de 1.600 meter med autostart.
Any Given Monday på andenpladsen er 3 point efter Santana Ås i Golden League. En sejr vil betyde, at Any Given Monday går i finalen med flest point og dermed chancen for en bonus på 5.000 kroner, hvis han vinder finalen senere på året.
På verdens mindste travbane er det overordentlig vanskeligt at komme først i mål, hvis man har et startspor bag den første række af hurtige heste.
Feltet ser således ud:
1. Santana Ås / Tom Olsen
2. Streetwise / Egon Jensen
3. No Fear Elkær / Niels Kr. Hansen
4. Sky Line / Betina Lund
5. Malt Whisky / Ulla Pedersen
6. Any Given Monday / Frank Mikkelsen
7. Picasso Jetset / John Gommans
8. Woody Hoyt / Martin S. Jensen
Foto: Torben Ager