Bestyrelsen udlodder flere præmiepenge

Any Given Monday fortsætter med at vinde pengepræmier, og det kommer andelshaverne til gode.

Bestyrelsen har besluttet, at der endnu engang udloddes fire gange 500 kroner blandt vore 69 andelshavere i Team Bornholm.nu. Dermed er den samlede udlodning i denne sæson oppe på 4.000 kr., eller omkring en tredjedel af sæsonens foreløbige præmiesum.

Pengene kommer fra præmien i PL Entreprise Erling Rügge Memorial, som overraskende resulterede i en andenplads i det indledende løb og en tredjeplads i finalen, i alt 5.000 kr.

Lodtrækningen finder sted ved Team Bornholm.nu’s bord på næste løbsdag, 6. juni på Bornholms Brand Park, umiddelbart efter Any Given Monday har løbet.