Første sejr til Any Given Monday

BJARNE HANSEN
Chefredaktør Bornholm.nu

Any Given Monday vandt lørdag en afdeling i Golden League på Bornholms Brand Park og fik førstepræmien på 5.000 kroner – og tog imod andelshaverne i vindercirklen.

Løbet var V5-finalen med autostart og over distancen på 1.860 meter. Any Given Monday førte fra start til slut.

Træner Frank Mikkelsen sad i sulkyen og fortalte efter løbet, at det ikke havde været nødvendigt at trække vattet.

Team Bornholm.nu’s 7-årige vallak viste, at han er hurtig fra start, og Frank Mikkelsen fulgte taktikken med at tage spids fra start og holde AGM på biddet hele vejen til mål.

AGM gav pengene næsten fire gange tilbage, så spillet som vinder for 500 kr. var der en gevinst på 1.845 kr.

Hvornår AGM løber igen, vides endnu ikke.

Fotos: Torben Ager