Lederne er kommet med i stalden
BJARNE HANSEN
Chefredaktør Bornholm.nu
Ledernes Hovedorganisations lokalafdeling på Bornholm har besluttet at købe to anparter i Team Bornholm.nu, og hepper nu også på Any Given Monday.
Afdelingsformand Verner Haagensen vil gerne se Any Given Monday, men er desværre forhindret i at komme på Bornholms Brand Park i denne omgang.
Lederne Bornholm har 530 medlemmer, som er en del af Danmarks eneste organisation og A-kasse med fokus på ledere og ledelse.
På landsplan er der mere end 110.000 medlemmer, og ifølge Verner Haagensen læges der i organisationen vægt på, at man hos Lederne får et medlemskab, hvor service og ydelser er udviklet med fokus på at gøre hverdagen lettere for ledere og andre betroede medarbejdere.